Vi har set og oplevet meget. Det har vi berettet om i 2 måneder (plus det løse). Det vi ikke har fortalt om er jo nærmest at betegne som en slags ferie-fraklip, ting vi er lidt trætte af at have oplevet eller ting vi gerne ville have oplevet, men som af en eller flere naturlige årsager ikke kunne arrangeres.
Inden turen lavede vi alle 4 en liste over ting, vi rigtig gerne ville se eller opleve. Eftersom jeg havde flest realisérbare mål har jeg også fået flest af mine ønsker opfyldt. Dernæst kommer Calle og Maya. Jacob har åbenbart set sig selv som en vagabond med et kraftigt behov for lurvede omgivelser, for mange af hans ønsker lod sig ikke helt gøre pga flertallets krav om et minimum af luksus. Fx kom han ikke til at bo på Skid Row, Los Angeles, i en indkøbsvogn i en uge sammen med Niels, (mens Lene og jeg kørte rundt i cabriolet iført lejede kostumer fra nærmeste udklædningsbutik). Han fik heller ikke prøvet en seng, hvor man kan kaste mønter i, så den vibrerer... SÅ billige hoteller kunne vi ikke nænne at indlogere børnene på! Han fik heller ikke set Amish-mændenes skæg på nært hold. Det er delvist Irenes skyld: Vi var nødt til at tage så tæt på NY som muligt, for at køre mindst muligt rundt. Så byen Intercourse må vente ... Indianer-reservaterne som Jacob også gerne ville ud og være en del af på den "Sølvpil-Falk-Tinka-Månestråle"- agtige måde, blev han selv ved med at køre forbi frakørslerne til.
Niagara Falls må også vente, selvom jeg gerne ville have et sidste flueben på min liste, så måtte Jacob melde ud at han ikke orkede at køre derop ... Vi gemmer vandfaldet til vi tager endnu en tur i "USA-hjulet" (New England og Canada).
På grund af kø-træthed og groteske billetpriser på alt i Florida, måtte Maya sige See you later - Seaworld ... Køerne i Universal Studios var for lange til, vi orkede endnu en forlystelsespark.
Jeg fik aldrig prøvet en skydetime. Temmeligt ærgerligt, men det virkede sådan lidt anmassende at trænge sig på i et klubhus, hvor alle, undtagen en selv, har håndvåben eller noget værre, og så stædigt insistere på at man gerne lige vil prøve at skyde, fordi man selv tror man er Lara Croft-agtig god til at ramme. (Jeg har indtil nu bevist, at jeg ikke kan bikse en papgris ned med en terning på 60 cm. afstand).
På den kulinariske liste kan jeg tilføje, at jeg stadig ikke har smagt squash-blomster ... Jacobs ønske om at se en tornado blev - heldigvis - ikke til noget. Til gengæld fik han så set, hvad en orkan kan gøre mod en freeway. Han fik heller ikke set en rigtig vindheks, kun nogle tarvelige wannabe vindhekse i form af 3 totter tørret græs i New Mexico.
Vi har undervejs erhvervet os en hel del ting, men noget er også gået tabt. Og her er Calle hårdest ramt. I New Orleans så vi hans Nintendo for sidste gang. (Måske er den i bunden af en af kufferterne eller måske er den faldet ud af bilen?) I Wallace, Idaho, skete, det vi havde svoret ikke måtte ske: Vi glemte hans "Elskede Tæppe". Mange har ved selvsyn set, hvor nært knyttet han var til den efterhånden temmeligt slidte klud (som Maya fik i barselsgave af Kirsten Buttle ... Tæppet er altså ældre end Calle). Vi var for langt væk til at vende om, da vi opdagede det, og købte derfor straks et nyt og mere "modent" tæppe (med Cars-motiver) og lod så ellers som om vi ikke vidste, hvad han mente de 2 gange han spurgte efter sit tæppe. Vi rakte ham det nye hver gang - nu spørger han ikke mere efter den gode snip. Han var helt klar til at slippe det - er vi sikre på. Derudover glemte vi en af hans malebøger på Hard Rock Cafe, Detroit.
Det er lidt et ekstra fraklip at Calle har været ramt af hidsighedsanfald temmelig tit og nogen gange har det resulteret i hurtig exit fra fx restauranter. Andre gange har vi siddet musestille på hotelværelset og afventet en banken på væggen, der skulle indikere at vi godt måtte dæmpe os en hel del. Hans yndlingsreplik har været "Ej! Ih, så kan vi ikke nå at lege!!!" efterfulgt af et kast med egen krop mod et møbel, som oftest en seng, da de fleste hotelværelser har været sparsomt møbleret.
Maya har vist sig som lidt af en ludoman. Hun havde nærmest fråde om munden i Las Vegas ved tanken om de bamser, hun havde chancen for at vinde.
Min telefonforbindelse har været væk i 2 måneder nu. Faktisk har det været ganske fint ikke at kunne spamme folk med sms-beskeder hvert andet øjeblik. Men det har ikke været rart ikke at blive spammet med folks beskeder - (pludselig er man kommunikativt udfordret og Facebook bliver ens livline.)
 |
| Den Endelige Konfrontation /// New York City, New York |
 |
| Elvis /// New York City, New York |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar