onsdag den 3. august 2011

"Calle får en ketcher"

Har nu efterhånden hørt vore 67 roadtrip-sange så mange gange, at vi begynder at synge meget med ... (Måske ikke alle er med på teksten til vores udgave af Californication med Red Hot Chili Peppers: "Calle får en ketcher!"). Jeg drømmer stadig om at min indre jukebox snart kan teksten til I´ve been everywhere med Johnny Cash. Den er en stor udfordring, selv for en sang-klæbehjerne som min.
Vi befinder os pt. i "Verdens Hvidløgshovedstad", Gilroy. (Jeg har endda en kogebog herfra!) Der er få vægmalerier af hvidløgsranker og med garanti ingen vampyrer, og vi bilder os ind at der dufter af hvidløg overalt, men det er nok mest fordi vi ikke vil ende med en skuffelse af samme kaliber som i "Verdens Frø-hovedstad".
Vi havde et stop i "smørrebrøds-oasen", Solvang. Et lille stykke dansk kultur midt i bjergene - med hjemmelavet leverpostej, hjemmeristede løg på roastbeefen og et stykke rugbrød så tørt at selv en sulten andrik måtte give fortabt. Her fik jeg også lært hvad trøffel hedder på engelsk (crumbles) - det kan de sørme også lave.
Morgenløbeturen bød på duften fra de mange bagerier, hvilket jeg ikke har oplevet før ... Det lille stik af hjemve blev hurtigt kureret ... Vi har en måned igen, godt og vel, og jeg har sat kraftigt ind i kampen mod de myg, der med garanti snart kommer. Bombay Sapphire-gin er så billigt, at man skulle skamme sig over ikke at investere i en flaske. Hellere forebygge end helbrede, som nogen altid siger. (Måske er det egentllig mig selv, der altid fyrer den slags små intelligente ting af). Jeg går herovre under dæknavnet "Vicki Pedersen" på grund af de mange små og vigtige informationer, jeg får lov til at dele med resten af bilen. Meget viden er blevet delt ud til familien, som ikke altid optræder taknemmeligt.
Vi fangede en Tim Burton-udstilling på LACMA inden vi forlod LA. Det var ret fantastisk og turen langs highway 1 er en af de absolut flotteste vi har kørt. Vi har passeret forbi lidt Henry Miller- og lidt John Steinbeck-land. Soltaget har været taget i brug, og nu kan man efterhånde dufte de store grantræer og saltvandet.
Er snart igennem Jaycee Dugard´s memoriers og det er ikke idyllisk læsning. Men det er fedt at bøgerne er så billige, at det er en fornøjelse at gå på opdagelse i de kæmpemæssige boghandlere, vi er stødt over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar