torsdag den 18. august 2011

De sidste 3 dage i mit liv - og forsinkede fotos

Har ført et noget rutinepræget liv de sidste 3 dage ... Montana, Wyoming, South Dakota:

Vågner op til duften af kaffe lavet på motelværelsets kande. Hvis ingen duft af kaffe, må jeg selv lave den, mens jeg skuler ondt til Char.
Ryger en cigaret, hvor det nu er tilladt, mens jeg drikker af kaffen. Sjældent hele papglasset.
Går på lokum, hvor jeg bruger tiden på at læse lidt om ingredienserne i den shampoo, hotellet stiller til rådighed.
Bader under en meget varm stråle.
Drikker det sidste af den nu lunkne kaffe i papglasset, mens jeg venter på at Calle får snøvlet sig sammen til at tage tøj på.
Spiser et æg til morgenmad. Oftest er blommen blålig - altid er konsistensen som savsmuld. Må være lagt af en temmelig livstræt høne. Herligheden skylles ned med mere kaffe.
Læsser kufferterne i bagagerummet, mens jeg indstiller Frau Himmler og ryger endnu en cigaret.
Tanker op på den nærmeste tankstation - oftest for omtrent 40 dollars.
Kører 700 kilometer.
Åbner en øl på det nye motelværelse.
Puster Calles svømmevinger op og ifører mig gårsdagens stadig våde badeshorts for at tilfredstille børnenes ufattelige behov for at tumle rundt med alle de andre sært udseende Hillbilly Handfishers i det alt for lille bassin.
Spiser aftensmad på den nærmeste familie-restaurant.
Drikker vin, mens jeg betragter farvede racerbiler flyve hen over værelsets grønne gulvtæppe.
Går alt for tidligt i seng.


Forsinkede fotos ...

Rødt /// Yellowstone, Wyoming
Blå sø /// Yellowstone, Wyoming
Døde træer /// Yellowstone, Wyoming
Røg /// Yellowstone, Wyoming
Bison-spor /// Yellowstone, Wyoming
Sø /// Yellowstone, Wyoming
Klipper /// South Dakota

Ingen kommentarer:

Send en kommentar