onsdag den 17. august 2011

I et land fyldt med rhinestones og frynser ...

Ok ... Hvor er vi lige? /// Montana


Vi har i løbet af no time tilbagelagt mange kilometer og vekslet mellem bjerge, ørken, prærie, klipper og noget andet udefinerbart natur. I forgårs kørte vi os til 15 graders temperturforskel (på den varme måde).  Vi har (når denne nat er gået) overnattet i 19 stater og kørt igennem 25. Vi har kørt over 13000 km og set utrolige mængder af relevante og underlige ting.
Vi har fundet sommertøjet frem igen og er atter de lettere eksotiske fremmede, som folk hilser varmt velkommen i deres små, stolte byer. Vi har mødt mange med familie i eller relationer til Danmark, og ikke én gang har vi mødt nogen, der ikke gerne ville snakke med os eller børnene (de små umælende får, som kikker alle mulige steder hen, når folk henvender sig til dem ... Min drøm om en engelsktalende Maya er ved at kuldsejle i stædighed og sikkert også min manglende tålmodighed).
Vi har jo aldrig været naturmennesker, og det nærmeste jeg er kommet er jo, at jeg til forveksling ligner en vaskebjørn pga. min overdrevne brug af solbriller. Yellowstone var faktisk temmelig imponerende: Varme kilder, geysere, farver og en ulv på afstand. (Jacob uploader snarest billeder ...)
I morges løb jeg en morgentur i Cody, Wyoming. Byen, hvor vi så et lille "egns-teater" med Buffalo Bill i hovedrollen. De skød, jeg hoppede, de skød igen, jeg fulgte børnene på toilet. Det var en ægte western-by, hvor portionerne var så store, at man skulle tro, alle skulle ud og lege rodeo lige efter morgenmaden. (Ups! Der var jo egentlig buffet).
Vi kan i bilen mærke en stor forskel. Børnene er løbet tør for spørgsmål - faktisk er der af og til stille, mens vi  kører ... Måske vi alle trænger til ro engang imellem. Jeg får den om morgenen - jeg ved ikke helt med resten ... Maya har skoledag i bilen (læsning). Om morgenen, inden vi tjekker ud, laver hun rejsedagbog og matematikken klares enten i bilen eller på hotellerne. Engelsk er alle de spil, jeg har købt, og de sange hun sidder og skråler med helium-stemme. Hun er klart mest tilhænger af sine frikvarterer, som jo er det meste af dagen, og billedkunst som hun bruger det meste  af køretiden på. Hun får tegnet rigtigt meget og er faktisk blevet temmelig god :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar