torsdag den 4. august 2011

Vigtige ting man har lært på turen! ... (1. del: Vi lærer jo hele livet) ...

1. Bestil aldrig - under nogen omstændigheder! - dessert til alle.
2. Badetøj tørrer upåklageligt i bagruden af en bil, der kører gennem ørkenområder. (Eller generelt bare i en bil).
3. Uanset hvor stor en str. S ser ud, så forsøg aldrig at krybe i den ... (S står for SUPER ydmygelse venter).
4. Del altid forretter gavmildt med resten af din familie. (Og nabobordet, hvis du er i Texas).
5. Tro ikke at din mave hopper på at 3 kiks med hummus udgør en frokost: Den ved skam godt du har taget den med til USA.
6. Vær sikker på at en tom restaturant er lig mikro-opvarmet mad fra i går. (Med mindre de har glutenfri Pizza på menuen - som kan vise sig at være helt ok).
7. Tro på, at man kan blive flot, jævnt brun gennem et soltag.
8. Vær overbevist om at alle de ting I har købt ikke vejer noget og sagtens kan være i de 4 kufferter, I bliver nødt til at have med hjem.
9. Tro ikke på at du vejer mindre, fordi du er blevet klippet.
10.Vær vis på, at alt hvad Chuck Norris ved om kænguruer er løgn. (Der skulle altså være 10 punkter).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar