fredag den 15. juli 2011

En hel del spildt benzin og Hell On Earth + Andeby

Calle, freak-høne og agent /// Orlando, Florida
Lige inden vi invaderer Florida, The Sunshine State, og får vores velfortjente og forventede glas appelsin-juice, udleveret af inkarnationen af en floridiansk 60-årig dame, ved statsgrænsen, lykkes det mig at finde en Shell-tank, som er den eneste af de ellers utallige benzinstationer, jeg har tiltro til. Alle andre benzinstationers maskiner "spørger" om de mærkeligste ting, såsom debit/credit og zipcode. De - maskinerne - fatter åbenbart ikke 8000 C, Smilets By, (måske Forbandelsernes By) ... Well, er på Shell-tanken og skal til at tanke, da benzinen, af uforklarlige grunde vælter udover Impalaens bagende og mit behårede højre ben.
For første gang på turen vælger jeg ikke at ryge en cigaret efter endt tankning. Måske en fejl (mere senere).

Jeg vidste det på forhånd: Florida er ikke skabt for mig - og jeg er ikke skabt for Florida! Florida er Plastic Fantastic Land, hvis man streger Fantastic ud med en ekstrem fed sort streg, eventuelt veludført med tjæremaling.

Vi bor nu i Andeby. De mest utrolige pastelfarver udgør husenes ydre. Alt er funktionelt og der er ikke noget man kan sætte en finger på ifht. det hus vi har lejet. Måske netop derfor tør man ikke sætte en finger nogen steder. En vagt lukker os ind, en vagt lukker os ud - men kun hvis der er orden i papirerne.

Utroligt mange regler i Andeby - (et lille udpluk):
  • Rygning skal foregå ved den pool (Pool 1), der ligger længst væk fra vores hus (Unit 20 - Nummer 106) ... Hmmm: første regel jeg på ingen måde kan overholde ...
  • Fartgrænsen inde i Andeby er 14 mph. 14!!! Hvorfor fanden kunne den ikke være 15, 10 eller måske 20 mph? Helt klart en regel, der i teorien kunne overholdes, men som jeg nægter at overholde, fordi de har valgt tallet 14.
  • Skrald skal (naurligvis!) dumpes i Andebys Kommunale Skraldespand, placeret bag volleyball-banen i det aller yderste område; ikke så langt fra, hvor vi bor. Endelig et menneskeligt sted, hvor gustne, gennemsigtige poser fyldt med madrester og alverdens lort og brugte ørepinde vælter ud over containerens kanter som et symbol på, hvad der også findes bag de pastelfarvede facader.

Uuuuuhhh, håber ikke jeg bliver arresteret af Striks. Okay, at blive lagt i lænker af Striks ville egentlig være fint nok, men kommer den lille nævenyttige satan til Mickey Mouse i nærheden af mig, vil verden se tegneserie-indvolde!

Vælger efter første overnatning i Andeby at tage til Universal Studios, inkluderende Harry Potter World. Er i fantastisk humør fra morgenstunden af, måske fordi det nu skal overståes ... Vågner lidt i syv, drikker tyk kaffe og fedter lidt med en cigaret udenfor hoveddøren, inden jeg starter Impalaen og mærker den herlige air-con, der afløser 31 grader, ramme min krop. Tror endda jeg synger vidunderlige sange i bilen på vej mod Universal Studios. (Ingen kommentarer hverken fra højre side eller børnenes bagsæde). Er der kvart over 8 - og vi er ikke de første! Damn, vi forvandles allesammen til arbejdere i den store myretue, der udgør forlystelsesverdens pengemaskine: Vi myldrer alle imod billetlugernes magnetstribeslugere og betaler med et svedigt smil 500 dollars for at fortsat være en del af tuen. Rask trav mod Harry Potter World: Åh, så fint det hele er! (Hvis de for helvede gav mig en AK-47, bare et eller andet brugbart, så jeg kunne meje alle de andre myrer - minus min familie, naturligvis - ned!!!) Første forlystelse, en rutsjebane tur gennem Hogwarths - Ventetid: 2 timer ... Hmmm, det er for børn dét her, er det ikke? Turen opgives. Selv i butikkerne, hvor du kan købe souvenirs til overpriser, er der enorme køer - og ikke af den slags, der siger muuuh og ser coole ud og bare har det dejligt indtil de skal slagtes, men fede, svedige og prustende myrer, som bliver slagtet løbende og allerede inden døden ser ud til at kunne falde omkuld og mase de omkringstående, inklusiv mig, inden jeg overhovedet når at tænke på den dejlige kolde Negra Modelo, der står i køleskabet i Andeby, som jeg måske (hvis jeg overlever dette helvede på jord) kan gurgle ned om mange mange mange timer ...

..........
..........
..........

Mange mange mange timer (gange 4) senere (med en kampvægt på 47 kilo og et blodtryk på 340 over 270): Den der har opfundet konceptet "forlystelsespark" burde stå i kø i 18 timer i 42 graders lummer varme. Og når han/hun så omsider nåede målet, skulle selve forlystelsen være 2 hurtige og vanvittigt hårde knytnæveslag: Et i ansigtet og et lidt længere nede.

Måske - for at komme tilbage til starten af dette indlæg - jeg bare skulle have tændt den cigaret på Shell-tanken lige inden vi "invaderede" Florida ..... Ville have været langt mere lækkert at ligge på hospitalet med 3. grads forbrændinger i ugevis, er jeg overbevist om. Og fuck appelsin-juicen!

Alabama, Louisiana, Texas (og resten af det ellers herlige USA) - Here we come!

NB! Hahaharrrhhh! Har omsider fundet en skammelig mørk plet i den ellers rappende idyl: Skraldespanden i vores køkken har et dysfunktionelt låg! Det falder simpelthen af hver gang man forsøger at åbne det. Måske sådanne små uordentligheder langsomt ville sprede sig, så Andeby i løbet af få uger forvandles til et slags orlandisk Christiania .....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar