tirsdag den 26. juli 2011

Fars Fede Ferie

Nu skal hele familien sateme opleve noget! Far har sat sig i førersædet, både i Impalaen og samtidig for børnenes kulturelle opvækst. Nu er det slut med let genkendelige hotel-områder og søvndyssende interstates. Det er i dag ren fortid. Papa Papsø skal godelyme vise familien nogle interessante indianer-områder; fra nu af dykker vi helt ned i det dybeste af den amerikanske kultur og vil opleve ting, børnene aldrig vil glemme!
I dag er far Columbus.
Highway 53 skal prøves i stedet for den fartgale og overfyldte I40. En lille "omvej" på blot 220 kilometer (eller deromkring). Det hele vil blive meget smukt!
Efter 12 kilometer ad H53 skal Calle tisse. Pisse (voldsomt) ville måske være et mere passende udtryk, for han er blevet helt rød og tyk i ansigtet og kan næsten ikke tale længere. Umiddelbart ser det ikke ud til at der er toiletter i vente de næste mange, mange kilometer. "Hold dig, for satan, bette knægt - Hold dig! ... Kan du det?" Det mener han godt han kan, viser han med et fortvivlet nik. (Han ved at klapperslanger og skorpioner vil iagttage ham, hvis han stiger ud og tisser i vejkanten - og han ved også godt at jeg nægter at stige ud af bilen for at beskytte ham mod disse mareridsagtige kryb).
Udover Calles jamren i baggrunden, har jeg en smule travl med at iagttage benzinmåleren ...
Første stop: En is-hule, hvor det viser sig at man skal have specielle sko og handsker for at få adgang. Vi har ikke specielle sko og handsker, så vi triller videre ...
Støder omsider på en benzin-tank, der passes af en af de allermest triste personer i New Mexico. Meget langsomt accepterer hun at jeg forudbetaler for 10 gallons benzin. Meeeeeget langsomt. Har brug for benzinen, så jeg vælger at vente ... Da jeg omsider har betalt, spørger jeg hende om, hvad hun i bund og grund synes om Casper & Mandrilaftalen. Hun er så lang tid om at svare, at vi allerede er langt langt væk, da hendes hjerne omsider forsøger at sende et næsten ikke-eksisterende signal til muskulaturen omkring hendes mund.

Og så den lille afstikkers absolutte højdepunkt (alle har tisset af og er meget forventningsfulde): Det Hellige Indianer-bjerg!

Helligt indianer-bjerg /// New Mexico
Bjerget skulle have nogle utrolige inskriptioner, men det ved vi ikke meget om, da også dyrelivet omkring dette stykke klippe, viste sig en smule for fantasifuldt ...

Også resten af "Den Lille Afstikker" er den rene fryd. Et stykke inde i Arizona, lige efter vi har lovet børnene fast-food, støder vi på det Arbejdende Folk, der netop på denne dag har valgt at asfaltere vejene igen. Hvad betyder yderligere endnu en times forsinkelse med skrigende børn på bagsædet, når nu far får en ny pragtfuld ven, der er Navajo-indianer uden tænder, og som står står med et STOP-skilt i hånden og tidligere på dagen har set en antilope krydse vejen?
"Der findes for helvede ikke antiloper i Arizona!!!" nærmest råber Char, da jeg igen sætter mig i førersædet.
Hun virker tydelig begejstret for dagens mange oplevelser.

En andet bjerg /// Arizona
En meeeeget lang vej /// Arizona
3 meget glade kulturister /// Arizona

1 kommentar: