Nu i Sulphur, Louisiana

Sidder nu i et gigantiske motelværelse i eller omkring en by, der har valgt at give sig selv navnet Sulphur. Måske den er kendt for et eller andet (udover at ligge nær statsgrænsen til Texas)? - ligesom Rayne som vi egentlig havde tænkt os at bo i. Denne overordentligt herlige by, Rayne, har valgt at udråbe sig selv til Frog Capital of The World, har endda udtænkt en laber brochure som jeg hurtigt greb i et Visitor Center. Kørte ind i Rayne, som viste sig at være 3-4 gader, hvor der på nogle husenes gavle var malet nogle lidt for grønne og glade tudser. Triste huse, triste mennesker - og ikke en eneste forbandet frø. Så derfor Sulphyr.

Slap omsider ud af Florida, hurra, og havnede i The Big Easy, New Orleans, med altan mod Bourbon Street´s infernalske larm og udsigt mod denne herlige natklub (med mere) ...

Som det første tog vi til Det Franske Marked, hvor Calle købte en voodoo-dukke (Made in China) som han straks gav navnet Voodoo-Niels.

Calle stikker en nål i Voodoo-Niels´ læbe

Calle var en anelse skuffet over kun at have én nål at stikke med, men Maya lovede at skaffe ham nogle flere fra SFO´en, så snart vi kommer hjem.

..........

New Orleans er en Freak-by ... Jeg har set Djævelen (han er helt rød og har horn, men er fake, for når han sveder i aftenheden opløses hans farve og glider ned af hans krop), Smølfine som er helt blå undtagen i ansigtet, en baby der spiser sodavands-is og ryger Camel-cigaretter når han tror han ikke er overvåget, utallige der kan stå stille i utrolig lang tid, en håndlæser som Calle kalder Julemanden med lilla hår og som nægter at fortælle Calle om han bliver en Cars-bil når han, Calle, bliver 18.

..........

Fotos fra altanen ...

Neger, der kunne balancere på en stige

Midaldrende mand med lystavle-kors (og senere megafon)

En mand i bøn, da han ser midaldrende mand med lystavle-kors

Først på aftenen. Et par kommer forbi nedenfor vores hotel, begge med en fadøl i hånden. Jeg sidder på altanen med et glas rødvin til overpris. Kvinden vinker til mig, som var hun en gammel veninde. Jeg vurderer i lidt over 14 sekunder om jeg nogensinde har set hende før. Det har jeg ikke, er jeg sikker på, så jeg tager blot endnu en slurk af den halvdårlige vin, mens jeg ser hende miste balancen, da hun rammer et trin, hun ikke har set. Hun nærmest vælter ind i en butik, der sælger billige fjermasker. Den tabte øl samler sig i slow-motion til en urin-lignende sø, som andre kunder senere vil glide i. Hun rejser sig fattet. "See what you did to me!" råber hun. Jeg vinker omsider til hende, et ligesom royalt knæk i håndleddet, er hvad det bliver til.

Købte en bog i går aftes i New Orleans - den første, jeg har købt på turen (har hidtil nasset på Chars Steve-O biografi). Den, min egen bog, kostede 12 dollars (eksklusiv skatter) og hedder Chuck Norris CANNOT BE STOPPED - 400 all-new facts about the man who knows neither fear no mercy. Der er virkelig tale om litterær kvalitet ... Blot nogle eksempler (min egen ubehjælpsomme oversættelse):

• Chuck Norris har været på Mars ... Derfor er der intet liv  på Mars.
• Når spøgelser camperer og sidder omkring lejrbålet, fortæller de hinanden Chuck Norris-historier.
• Chuck Norris planlægger at udrydde hungersnød ved at dræbe de sultne.
• De eneste gange Chuck Norris har benyttet sig af stuntmen er ved tårevædede scener.

I morgen er det Texas - The Lonestar State ... Don´t mess with Texas!