torsdag den 28. juli 2011

Lyserødt armbånd - og en lille undskyldning til Florida

Jeg indrømmer, det var måske en kende for tidligt, jeg fik udnævnt Florida til helvede på jorden ... Den store færge, Circus Circus, det all inclusive-lignende hotel og casino, vi nu bor på - (heldigvis ikke så mange timer mere!) - slår Florida med utallige lange længder. Der er alt for mange mennesker. De skal bare væk. Allesammen. De taler på alle sprog og er i alle farver og former.
Jeg skal køre 34 etager ned for at ryge en cigaret. Så fandens en lang tur, at det ikke kan betale sig at nøjes med at ryge en enkelt smøg. (Når man nu er nede på jorden).
Så en ekstremt overvægtig negerkvinde (vil skyde på 280 kilo), sidst jeg var dernede. I 41 graders varme, havde hun valgt at iføre sig en sort, strikket tophue. Kiggede ned på hendes fødder og åndede lettet op, da jeg så at hun ikke havde sine slalom-støvler på.

Har været iført et lyserødt armbånd hele dagen ... (Hvorfor fanden skulle armbåndene, der giver fri adgang til alle "forlystelserne", også lige være lyserøde i dag? Der må være tale om en eller anden form for sammensværgelse ... Lilla eller beige havde dog været en smule mere acceptabelt ...)

"Pink is the new black!" /// Las Vegas, Nevada
Armbåndet blev klipset på klokken 10 i formiddags ... Og er først nu - 11 timer senere - blevet flået af og kylet i en skraldespand.
Når man ser nærmere på fotoet af min hånd, ser det ud som om, jeg har smadret den ind i forlystelse. Det har jeg ikke. Men min krop er så psykisk belastet af denne dag, at den er begyndt at bule ud diverse steder. Regner med at have bryster i morgen.
Og lige en lille tak til Maya for at lokke mig op i et monster af en rutsjebane, hvor jeg blev kylet rundt så mange gange og i alle retninger, at jeg fra nu af vælger at kalde min ankel for armhulen ... Det skal nok blive hævnet med en umotiveret tackling bagfra én af de kommende dage.

Forsinkede fotos ...

Panorama /// Grand Canyon, Arizona

Panorama /// Grand Canyon, Arizona
Egern /// Grand Canyon, Arizona
Calle i Kølerkildekøbing /// Seligman, Arizona
Maya ved bukse-hest (som ellers kun hendes farfar kunne tegne dem) /// Seligman, Arizona
Skal virkelig høre Leaving Las Vegas for fuld hammer, når Impalaen brøler i morgen ...

1 kommentar:

  1. Tak for fede billeder...nu er I jo lige der, hvor jeg er om føje måneder...øjs jeg glæder mig :-) /Inger

    SvarSlet