onsdag den 27. juli 2011

Visiting Grand Canyon can take a moment or a lifetime...

We took a good moment...Og så brølede børnene " vi vil til Circus Circus" ( prebooket Hotel/resort - desværre meget lig en charterferie bare uden den fri bar). Den natur-elskende familie har bare måttet erkende at vi har set for meget "Animal Planet" til at kunne nyde en beskeden gåtur i støvede omgivelser mens man blæses i hovedet af en voldsom føntørrer. Jeg indrømmer blankt at jeg missede lidt prærie-ørken fordi jeg skulle læse Steve-O´s memorier færdig. Grand Canyon var stort! Maya så et egern og vi så en kæmpe kløft der fik meteor krateret fra igår til at ligne en kæmpe grusgrav. Det vil sige Calle så et "Thomas tog" som nogen havde tabt og fik utrolig ondt af den stakkels dreng der havde tabt sit legetøj på en klippe. Jeg fik lige et sug i maven ved tanken om hvad de kunne ske hvis hegnet braste sammen eller man pludselig blev trængt op i en krog af en elg...På vejen mod Las Vegas så vi et skilt til en café der hed "Roadkill Café" og kender man os ret ved man også at det lyder som et dejligt sted med god mad.. Vi havnede i Seligman, Arizona eller på Calle sprog " Kølerkildekøbing", der var rigtige biler ligesom dem fra "Cars" og nogen af dem havde fået malet øjne på. Det eneste der manglede i byen var nogle kæmpemæssige kærlige kegler man kunne køre sin bil ind under om natten. Som en ekstra bonus lå byen på Route 66, da vi krydsede vejen i let løb foran den lokale sheriff måtte vi endnu en gang vinkes hen til bilen, jeg var sikker på at det var ulovligt at krydse vejen udenfor fodgængerfeltet, men den flinke sheriff ville bare give børnene en sheriffstjerne ( altså en i plastic hvor der stod "junior deputy" på ) .En god oplevelse med ordensmagten...
Vi sidder på hotel "Circus circus" i Las Vegas, der er 2500 værelser og at dømme efter menneskemængderne på hotellets matrikel bor der vel ca 18 i hvert værelse og så er der også dem der kommer ind fra gaden.. Der er et tivoli nede under vores vindue på 34 etage...Jeg har booket CSI experience imorgen kl 10 og skal gå de 3-4 km i morgen i 38 graders varme.

1 kommentar:

  1. Har sendt en sms til Jacob ang. lån af hus i LA ... har I fået den?
    KH Emma

    SvarSlet