torsdag den 21. juli 2011

Entering Texas

Først lige nogle fotos, jeg glemte at uploade i går:

Calle Skumfjæs /// Orlando, Florida

Cool guitarist /// New Orleans, Louisiana

Store Peter Edderkop /// New Orleans, Louisiana

Mennesker i gade /// New Orleans, Louisiana

Voodoo-dukke /// New Orleans, Louisiana

I dag kørte vi så ind i Texas til ny varmerekord på bilens temperatur-måler - 102 Fahrenheit, hvilket svarer til knap 39 grader Celcius! - og tonerne af Beach Boys´ udgave af Long Tall Texan, en legendarisk sang, som - hos os alle 4 - hurtigt er blevet blandt de allerstørste hits fra vores play-liste.
("Well, I´m a long tall texan - I ride a big white horse ... Well, I´m a long tall texan - I wear a ten-gallon hat ... Well, I´m a long tall texan - I enforce justice for the law ...")
Og nu er vi her så - i Texas.
Først et besøg hos Gator Country, en helt nede på jorden park (i skarp modsætning til Floridas mange parker), hvor vi bydes velkommen ved at få kylet en full-size legetøjs-krokodille i hovedet af en grinende ejer, da vi skal til at åbne døren ind til selve parken. Parken besidder et pragteksemplar af en alligator, Big Al (den største i fangenskab i Texas), som fornylig er blevet skilt fra sin alligator-girlfriend, Ally, fordi han bed 30 centimeter af hendes hale.
Tjekker ind på det stilede Austin Motel i - ja! - Austin, hvor vi får tildelt Tulipan-rummet. Hmmm, sgu lidt for mange blomster efter min smag, men motellet ligger i et særdeles tjekket vintage-område med masser af alternative, næsten berliner-agtige, restauranter og barer.
Musik overalt.

1 kommentar:

  1. synes voodoo dukke ligner utrolig meget de mobiltelefonvedhæng vi havde engang - skulle man have stukket nåle i dem? I har hedebølge siger de i tv, mens de fortæller os om, at vi kun har regn, regn og regn i udsigt. Godt at læse med og se billeder og med den fart I har på, kan I da vist også nå sydamerika;-)

    SvarSlet